Om os

Nøraa Entreprise A/S er beliggende i Helsingør, og er en mellemstor snedker- og tømrervirksomhed stiftet i 1994. Tre år senere, i 1997, blev den første svend ansat på fuld tid og samme år den første lærling. Samtidig blev virksomheden godkendt som praktikuddannelsessted og i denne forbindelse omdannet til et anpartsselskab (ApS). Siden 1997 har virksomheden været støt voksende, og i 2010 blev der ansat en administrationsassistent og i 2012 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab (A/S). I 2014 blev der endvidere ansat en økonomiansvarlig.

Nøraa Entreprise A/S rummer dygtige og erfarne snedkere og tømrere, og har gennem årene oparbejdet et netværk af andre dygtige fagfolk. Dette betyder at vi løser opgaver for mange af de almene boligselskaber i kommunen, større ejendomskomplekser og arkitekter. Derudover servicerer vi private kunder. Vi arbejder primært i Nordsjælland og København.

Nøraa Entreprise A/S har stor erfaring indenfor klimaforbedringer, og vi er stærke i energirigtig renovering. Vores opgaver udføres altid med henblik på energioptimering, og vi bruger gode danske leverandører og materialer. Vi har uddannede klimahåndværkere i medarbejderstaben. Endvidere er vores medarbejdere meget servicemindede, og er vant til at arbejde i et miljø hvor beboerne skal bo i boligerne under renoveringsarbejdet. Ligeledes er oprydning på byggepladsen en naturlig del af vores medarbejderes arbejdsgang.

Nøraa Entreprise A/S ansætter kun veluddannede håndværkere som alle deltager i alt fra mindre serviceopgaver til store hovedentrepriser. Håndværkerenes faglige kvalifikationer er høje, og flere af vores medarbejdere har været ansat i mere end 10 år. Vores medarbejdere har en god aldersspredning og vi er dermed i stand til at løse opgaver hvor der er brug for både erfaring, og den nyeste teknologi, f.eks. når der skal energirenoveres. Af denne grund ansættes der i kontinuerligt tømrerlærlinge.

Vision

  • Hos FNN stræber vi efter at være den ledende samarbejdspartner indenfor alle former for byggeprojekter, primært på Sjælland. 

Mission

  • Vi overholder vores principper for ærlighed, ordholdendhed og kvalitet, vi fastholder og udvikler de bedste håndværkere og ved at gå forrest i markedet fastholder vi vores kunder.

 

Værdier - Vi sætter kunden i centrum, derfor forpligter vi os til:

  • at forstå kundens behov
  • at overholde vores aftaler
  • at være fleksible
  • at være serviceminded og handlingsorienterede
  • at opretholde et højt fagligt niveau
  • at tilbyde alle håndværkere uddannelse og kurser, samt tilbyde udviklingsamtaler
  • at skabe gensidig tillid